Grækenland

Det græske øhav med Kos, Kreta, Rhodos, Lefkas, Lesbos, Samos……. Sportsferie, kulturrejser, singleparties, små hyggelige bjerglandsbyer og romantiske gåture ved stranden. Når du tænker sommer, sol, strand og ferie så skal du tænke på Grækenland.

Republikken Grækenland (officielt navn: Ελληνική Δημοκρατία) er et land i den sydøstlige del af Europa på den sydlige spids af Balkan-halvøen. Mod nord er der grænser til Bulgarien, Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien og Albanien, mod øst til Tyrkiet. Mod øst ligger det Ægæiske Hav, mod vest det Ioniske Hav og mod syd det Libyske Hav, alle dele af Middelhavet. Grækenland betragtes af mange som den vestlige civilisations vugge og har en lang og omfattende historie, hvorunder dets indflydelse spredte sig over tre kontinenter. Grækenlands militærdiktatur ophævede på ulovlig vis monarkiet i 1973, men ved en lovlig folkeafstemning og forfatningsændring blev det officielt afskaffet i 1974.

Landskabet er bjergrigt. Klimaet er præget af Middelhavet med tørre og varme somre og lune vintre. Produktionen er overvejende landbrugsmæssig (vin og oliven). På de dårligere jorder i bjergene opdrættes får og geder.

Vigtige byer: Athen (Athínai), 772.000 indb. (Stor-Athen har ca. 3,7 mio indb.) (1991); Patras (Pátrai), 153.000 indb.; Piræus (Piraiéus), 183.000 indb; Thessaloniki, 384.000 indb. (1991).

Grækenland vandt Europamesterskabet i fodbold 2004 for herrer i 2004. Inden EM 2004 havde Grækenland deltaget to gange før, men aldrig vundet en eneste kamp.

Grækenland var i 2004 vært for de olympiske sommerlege, som blev afholdt i Athen. De olympiske lege stammer oprindeligt fra Grækenland.


  Indholdet på denne side, hvis ikke oplyst andet, stammer fra artiklen "Grækenland" hentet på Wikipedia. Information herfra er beskyttet af en GNU licens som sikrer fri dokumentation. Forfatterlisten kan hentes her.

Editorial | Privacy Policy | Contact Us | ©2005-2010 flyfrom.net