Tyrkiet

Eventyrets land som ved Bospurus forbinder kulturen i Europa med Asiens. Istanbuls historiske bydele og moderne shopping mekkas, små romantiske strande med masser af sol, sportsferie med golf, gamle landsbyer, restauranter der forener mellemøstens kogekunst med det europæiske køkken i en fantastisk gourmet middag og ikke at glemme det fortsat lave prisniveau...

Tyrkiet er et land med territorium i både Europa og Mellemøsten. Grænselandene er Aserbajdsjan, Georgien, Armenien, Iran, Irak, Syrien, Grækenland, og Bulgarien. Mod nord findes Sortehavet, og mod syd Middelhavet. Istanbul er Tyrkiets største by.

Tyrkiet har været beboet af mange inden osmannerne.

Tyrkiet er et kandidatland til optagelse i den Europæiske Union.

Tyrkiet har knap 70 millioner indbyggere, hvoraf ca 40% bor på landet. De største byer er Istanbul (10 mill.), hovedstaden Ankara (4.5 mill), Izmir (3 mill.), Adana (1.9 mill.), Antalya (1.1 mill.) samt Bursa (1,6 mill.). 99% af befolkningen er muslimer, størsteparten tilhører den sunni-muslimske retning. Tyrkiet har en sekulær forfatning uden statsreligion, og der er religionsfrihed. Det tyrkiske sprog hører til samme sproggruppe som finsk og ungarsk. Det tales af ca. 150 millioner. Siden sprogreformen i 1926 har man benyttet det latinske alfabet.

Geografisk og kulturelt er Tyrkiet et kontrasternes land. Landet er blandt andet kendt for pragtfulde strande og har mere end 8.000 km kystlinie mod Middelhavet, Ægæerhavet og Sortehavet. Landets areal udgør mere end 775.000 km² med grænser mod Grækenland, Bulgarien, Georgien, Armenien, Iran, Irak og Syrien. Med 97 procent af landet beliggende i Asien (Anatolien) og 3 procent i Europa (Thrakien) betragtes Tyrkiet ofte som en bro mellem øst og vest.

Som det fremgår af ovenstående satellitfoto er størsteparten af Tyrkiet bjergområde, som gradvist stiger, jo længere man kommer øst på. 80% af Tyrkiet ligger 50 meter eller mere over havets overflade. Mod syd rejser Taurusbjergene sig fra de frugtbare sletter mod Middelhavet. Et af højdepunkterne - både bogstaveligt og i overført forstand - er de betagende vulkaniske landskaber i Kappadokien i det centrale Anatolien med dets karakteristiske søjler og skulpturelle dale, som er formet af tusinder af års erosion, med dets hundreder af klippekirker og underjordiske byer, skabt af tidligere civilisationer og tidlige kristne. Pamukkale med dens kaskader af limstens terrasser, som er dannet af århundreders løb af termale kilder. Ararat bjerget i det østlige Tyrkiet, hvor Noahs ark efter sigende strandede efter syndfloden. De talrige caravanserais - datidens moteller - langs Silkevejen samt de utrolige moskéer vidner om de store kulturperioder under seljukkerne og osmannerne.

Indholdet på denne side, hvis ikke oplyst andet, stammer fra artiklen "Tyrkiet" hentet på Wikipedia. Information herfra er beskyttet af en GNU licens som sikrer fri dokumentation. Forfatterlisten kan hentes her.


 

Editorial | Privacy Policy | Contact Us | ©2005-2010 flyfrom.net